Æresmedlemmer
- 1934: Snedkermester Heinrich Thomsen
- 1938: Viktualiehandler Th. Raben
- 1938: Bagermester S. P. Nielsen
- 1954: Telegrafkontrollør Aage Thomsen
- 1957: Bagermester J. P. Jensen
- 1979: Skovfoged N. H. Jensen
- 1991: Tømrermester Arne W. Andersen
- 1991: Direktør Hans Thomsen
- 1991: Statsautoriseret revisor Gunnar Egekvist
- 1991: Fotohandler Ivan Vejsholt
- 1992: Driftsassistent Henning W. Andersen
- 2017: Direktør Peter Thomsen
- 2018: Byggetekniker Franz Bertelsen
- 2021: Ekspeditionssekretær Steen Grønbech
- Afgået ved døden
Æresmedlemsregulativ
Kriterier for udnævnelse og æresmedlemskab af Fredericia Fugleskydningsselskab af 1904:
Som æresmedlem kan udnævnes en person, der gennem sit virke og engagement over en længere årrække har gjort en særlig eller ekstraordinær indsats til gavn for Fredericia Fugleskydningsselskab af 1904 og dets medlemmer.
Det være sig på baggrund af en periode med en stor og særlig indsats for foreningen:
- Udvist en længerevarende interesse for foreningens liv
- På værdig vis have repræsenteret foreningen
- Have været eller er en markant personlighed i Fredericia Fugleskydningsselskab af 1904
- Have været formand/næstformand eller bestyrelsesmedlem igennem en lang årrække
- Have været medlem af Fredericia Fugleskydningsselskab af 1904 i en lang årrække
- Ved sin indsats have sat sig spor i foreningens historie
- Har udført et enestående og stort arbejde i foreningen
Indstilling af personer til æresmedlem kan komme fra et eller flere af foreningens medlemmer.
Bestyrelsen behandler en gang årligt indstillingerne, således at hæderen/udnævnelsen kan foretages på førstkommende generalforsamling. En person, der er blevet udnævnt til æresmedlem af foreningen, skal altid inviteres til foreningens årlige generalforsamling.
Æresmedlemmer er kontingentfri, har stemmeret på generalforsamlinger og deltager vederlagsfrit i foreningens arrangementer. Som æresmedlem modtager man et særligt diplom, der bekræfter udnævnelsen samt foreningens medlemsemblem med påsat tekst: ÆRESMEDLEM.
Hvis et æresmedlem udtaler sig krænkende eller nedsættende om Fredericia Fugleskydningsselskab af 1904, vil dette blive behandlet i bestyrelsen, som i sådanne tilfælde suverænt kan afgøre, om personen skal fratages sit æresmedlemsskab.